Dialog og inddragelse som udviklingsredskab i Hjørring Kommune

I Hjørring Kommune har affolkningstendensen medført, at projektet ’Samling og sammenhold’ har set dagens lys. Projektet styres af kommunen, der, i samarbejde med en række aktive borgere, vil forsøge at skabe nye samlingssteder og liv for landsbyernes lokalbefolkning. 



Samling og sammenhold indbefatter en række inddragende og dialogiske greb, der alle er tiltænkt at kunne skabe fornyelse og udvikling for de truede landsbyer i Hjørring Kommune. Således har projektet udviklet sig til en metode, som kan fostre nye anvendelsespotentialer og inspirere andre landsbysamfund fremadrettet.

Projektet opstod i forbindelse med en ny skolestruktur, et faldende børnetal og en forestående lukning af syv lokale skoler. Pludselig stod kommunen overfor udfordrende spørgsmål som: Hvad sker der, når der lukkes en skole? Og hvilke konsekvenser har det for lokalsamfundet? 

I denne forbindelse identificerede kommunen tre overordnede udfordringer:

• Samlingssteder – hvor mødes vi fremadrettet?
• Samarbejdsmodeller og organisering
• Landsbyernes attraktivitet

Det er således i arbejdet med disse udfordringer, at Hjørring Kommune har anvendt inddragende og dialogiske greb for at opbygge en tillid mellem borgerne og kommunen. For Hjørring Kommune var det hermed visionen, at den fremtidige udvikling skulle forankres omkring borgernes egne ønsker og behov. Derudover ville kommunen udfordre borgerne til at tage del i dette, ved at invitere dem til at finde på løsninger for fremtiden og, i fællesskab, sørge for, at de kunne håndtere de organisatoriske og driftsmæssige udfordringer for de tilbud, de ønskede. I den sammenhæng var dialogen afgørende for kommunens arbejde med borgerne, og derfor måtte der tænkes uden for de traditionelle borgermøder, for i stedet at fokusere på nye, inddragende borgerarrangementer.



Borgerarrangementerne var en ganske krævende proces, hvor Hjørring Kommune efterfølgende har gjort sig talrige erfaringer, der vil kunne anvendes som metodisk inspiration for andre landsbysamfund fremadrettet. Særligt har det været, at kommunen ikke kommer med færdige løsninger, men derimod retter deres fokus på dialogen som det vigtigste værktøj i deres arbejde med borgerne. Det kræves derfor, at de tilknyttede embedsmænd har mod og evner til at navigere i det stormvejr, der kan opstå, når borgerne inddrages, men samtidig også, at de kan udfordre borgerne til at tænke nyt, så der i fællesskab kan udvikles løsninger, der virker og hænger driftsmæssigt sammen.

I dette arbejde kræves det at kunne se sig selv som borgernes sparringspartner, frem for en selvstændig problemløser. For Hjørring Kommune har dette vist sig som en holdbar løsning, der, i sidste ende, har resulteret i glade borgere, bæredygtige projekter samt vigtigst af alt, nyt liv og sammenhold i de udsatte landsbyer. Derfor vil kommunens politikerne også fremadrettet støtte den fælleskoordinerede indsats og de lokale udviklingsprojekter, så dialogen mellem kommune, politikere og borgere fastholdes for også at kunne skabe alternative og konstruktive løsninger på kommunale udfordringer for eftertiden.

Til at fastholde en fordelagtig dialog med borgere kan der findes inspiration til værktøjer og greb via følgende link – og for mere viden omkring projekterne i Hjørring kommune anbefales inspirationskataloget ”Kulturens bygninger”, der er udgivet af Kulturstyrelse i samarbejde med Bygherreforeningen og Mutopia Arkitekter.