Filmmetoden - visuel dialog

Emneord: Brugeradfærd Kommunikation Visualisering Idéudvikling Dialog

Filmmetoden handler om at visualisere og kommu­nikere rumlige visioner i de tidlige stadier af bygge­processen. Metodens fordel er, at den laver en plat­form for kommende dialog og mindsker risikoen for misforståelser mellem brugere og eksperter, og mellem forskellige faggrupper. Omfanget af metoden varierer fra et lille klip om en specifik løsning til en sammen­fatning for et helt projekt.

Filmmetoden kan benyttes i hele forløbet men især i begyndelsen af processen mellem idé til program er den velegnet, da man tidligt kan få sat rammerne for projektet, hvor en visuel fortælling hjælper til at træffe de rette valg, og til at alle parter arbejder med et fælles fokus hele vejen igennem.

Hvad handler filmmetoden om?

Film er en metode til at samle op på og visualisere forskellige parters visioner for et projekt. Metoden går ud på at få forskellige interesser, der ofte er beskrevet i tekst, oversat til et samlet visuelt sprog, samt for at fremme den gode dialog og undgå misforståelser senere i processen.

Hvornår kan filmmetoden benyttes?

Metoden kan benyttes i hele forløbet men med fordel i begyndelsen af proc­essen. Lykkes det hurtigt at konkretisere de visioner og de problemstillinger, man står overfor i de næste faser, reducerer man beslutningstiden, og den administrative del i begyn­delsen af byggeriet kan også reduceres ved at have en klar vision og fokus, som let beskrives og sendes gennem det bureaukratiske system.

Filmmetoden fungerer som en platform og åbner op for diskussion mel­lem deltagerne på tværs af fagligheder ud fra ét produkt, der sætter rammerne for kommende dialog.

Ved at skabe en klar og visuel fortælling omkring byggeriets vision, kan misforståelser undgås - fx risikoen for modstand, bland andet fra kommende naboer.

Filmmetodens brugere

Metoden er velegnet til at skabe en fælles forståelse af rumlige løs­ninger på tværs af faggrupper og ledelseslag, og har derfor en bred brugerkreds. Gennem oversættelsen af rumlige visioner til et visuelt materiale skabes et fælles sprog, der når ud til flere. Filmen kan vise flere parters perspektiv i et og samme medie. Har man først forstået de rumlige visioner, kan man som brugerEn bruger defineres ved at være grupper af personer, som er direkte påvirket af byggeprojektet.  også begynde at blive langt mere specifik i et de krav eller spørgsmål, man stiller til byggeriet. Det gælder alle involverede parter; arkitekter, ingeniører, bygherrer, håndværkere, kommunen eller de kommende brugere.

 

Filmmetodens forløb

Forløbet for metoden afhænger af størrelsen og omfanget af projektet.

 

Filmmetodens fordel

Film er et medie, som alle kender, og er eksperter i at aflæse. Det kan med lyd, billeder og tekst forklare mere end blot de faktiske værdier for et kommende byggeri, men kan også begynde at visualisere de rumlige oplevelser, man ønsker at skabe. Film kan med andre ord synliggøre faglig viden, som ofte er implicit, og dermed letter tværfaglig inter­aktion eksperter imellem og fra arkitekter / bygherrer til kommende brugere.

 

Det er et medie, som kan kommunikere det immaterielle i bygninger, der ellers er svært at finde et sprog for, og som oftest først forstås i det øjeblik, man står i det færdige byggeri.

Film er desuden et medie, som let distribueres. Ud over at være til gavn i de indledende faser af byggeriet, kan den også senere indgå i salgsmateriale, ligge på de implicerede parters hjemmesider, være en del af brandingen af byggeriet eller af de aktører, der flytter ind eller til at promovere en bydel.

 

Filmmetodens formål

Filmen er informativ samti­dig med, at den åbner op for nye løsninger på problemer, idet film som medie rammer os og vores følelser og bidrager til at udvide vores per­spektiver.

Desuden har filmmetoden den fordel, at den tidligt kan visualisere nogle af de rumlige visioner, som bygherre og brugere sidder inde med og få afvejet, om der er offentlig opbakning til et sådan byggeri, aller­ede inden de første tegninger er produceret. Dermed mindskes risikoen for at udskrive konkurrencer der aldrig bliver realiseret mindskes.

 

Filmmetodens forudsætning

Det forudsættes, at der afsættes ressourcer til at gennemføre en un­dersøgelse af de forskellige parters interesse i byggeriet, før filmen som opsamlende medie kan bruges.